El Niño

Juni/juli 2015

El Niño er et vejrfænomen, der med års mellemrum får store og alvorlige konsekvenser for millioner af mennesker. Nogle områder bliver ramt af tørke, mens andre får så store mængder nedbør, at det medfører oversvømmelser. Men hvordan opstår El Niño? Hvor og hvor ofte opstår fænomenet, og kan det ramme Danmark? En særlig kraftig El Niño ramte i 2015, og forskere mener, at vejrfænomenet vil blive endnu værre i fremtiden.

Hvordan opstår El Niño?

El Niño er spansk og betyder drengebarnet eller i dette tilfælde Jesusbarnet. Det er nemlig et vejrfænomen, der ofte starter omkring jul.

Det var fiskere i Peru og Ecuador, der første gang lagde mærke til, at Stillehavet ved den sydamerikanske kyst med års mellemrum blev ekstra varmt. Det var de absolut ikke glade for, da det betød, at der var færre fisk langs denne del af den sydamerikanske kyst.

Under normale forhold bragte koldt bundvand nemlig masser af plankton op til overfladen – og da plankton er første led i fødekæden, betød det, at der var masser af fisk. Men med to til syv års mellemrum var det El Niño-år, hvor en opvarmning af havet betød mindre plankton og dermed færre fisk.

El Niño har dog ikke kun betydning lokalt for fiskerne ved den sydamerikanske kyst. Tværtimod.

I EL Niño-år falder der mere nedbør i blandt andet Peru, hvilket også mærkes ved landets største turistattraktion, inkabyen Machu Picchu. Til gengæld falder der mindre nedbør i landene vest for Stillehavet.

Denne tegning viser, hvordan forholdene er under normale forhold. Vindene omkring ækvator blæser mod vest og fører det varme vand i havoverfladen i retning mod bl.a. Indonesien i Asien. Her opvarmer det varme havvand luften, der stiger til vejrs. Den varme luft indeholder store mængder vanddamp, der falder som nedbør over store dele af Asien. I Peru og andre lande ved Sydamerikas kyst vil det til gengæld være varmt og solrigt.

Denne tegning viser, hvordan forholdene er under El Niño.

Vestenviden er svagere, og dermed flyttes der mindre varmt havvand mod vest. Tilbage bliver derfor en masse varmt havvand ved den sydamerikanske kyst. Derfor bliver det i stedet her, at den varme luft stiger til vejrs og der falder store mængder nedbør. Nedbøren falder enten over Sydamerika eller – som vist på tegningen – over selve Stillehavet. Den nedbør kommer de til at savne i Asien, hvor man er dybt afhængig af masser af nedbør.

Katastrofale følger i Asien og Australien

Det har desværre vist sig, at fiskerne ved den sydamerikanske kyst langt fra er de eneste, der mærker følgerne af El Niño. Specielt i Asien og Australien har det haft dramatiske følger. Men alle områder omkring det tropiske Stillehav er faktisk berørt af dette vejrfænomen. Selv i USA blev man berørt af en kraftig El Niño i 1997/98, hvor landbruget mistede milliarder af kroner. Vejret i Danmark bliver dog ikke mærkbart påvirket af fænomenet.

Asien er klart den verdensdel, hvor El Niño rammer hårdest. Omkring 90 % af al ris bliver dyrket her, og millioner af fattige mennesker er afhængig af risproduktion. Det kræver masser af nedbør, og lande som Indonesien, Bangladesh og Indien får normalt store mængder af regn under den såkaldte sommermonsun. Når der så falder mindre regn på grund af El Niño, kan det få katastrofale følger. En El Niño som den i 2009/10 fik konsekvenser verden over, da tørke i Indien fik prisen på sukker til at eksplodere. Men langt værre er det, hvis det går voldsomt ud over dyrkningen af ris, da det kan medføre fattigdom og sult.

Tegningen viser, hvordan der normalt falder store mængder nedbør i det sydøstlige Asien under en sommermonsun.

Den varme sommer har skabt et lavtryk over land og varm og fugtig luft strømmer ind over land, hvor det regner og regner.

I Australien kan påvirkningerne fra El Niño fænomenet også tydeligt mærkes. Den manglende nedbør og tørken går hårdt ud over landbruget. Desuden har man i Australien voldsomme problemer med skov- og savannebrænde – de såkaldte bushfires. Her er risikoen også langt større, når der falder mindre nedbør.

Desværre tyder meget på, at en kraftig El Niño er under opbygning her i 2015, og at den vil ramme omkring juletid. Den østlige del af Stillehavet er allerede nu under opvarmning, og meteorologer fra Japan, USA og Australien forudser, at der i 2015/16 vil blive vendt op og ned på vejret i store dele af området omkring Stillehavet. På lang sigt vil vi måske også opleve endnu kraftigere El Niño'er på grund af den globale opvarmning. En del forskere mener i hvertfald, at fremtidens El Niño'er vil påvirke vejret globalt - og at de vil forekomme hyppigere.

Fakta

El Niño er spansk og betyder drengebarnet eller Jesusbarnet.
Vejrfænomenet opstår normalt hvert andet til syvende år.
2012/13 var det seneste El Niño-år, men nogle El Niño'er er værre end andre. I 1997/98 var det virkelig slemt.
Meget tyder på, at 2015 bliver et El Niño-år.
Nogle forskere mener, at fremtidens El Niño'er bliver langt værre på grund af den globale opvarmning.
Igennem de seneste 30 år er der registreret otte El Niño’er og fem La Niña’er.

1982/1983     El Niño                  Kraftig
1986/1987     El Niño                  Moderat
1988/1989     La Niña                 Kraftig
1991/1992     El Niño                  Kraftig
1994/1995     El Niño                  Moderat
1997/1998     El Niño                  Kraftig
1998/1999     La Niña                 Moderat
1999/2000     La Niña                 Kraftig
2002/2003     El Niño                  Moderat
2007/2008     La Niña                 Moderat
2009/2010     El Niño                  Kraftig
2010/2011     La Niña                 Moderat
2012/2013     El Niño                  Svag
2015/2016     El Niño                  ?

Kilde: noaa.gov

Læs mere her (skriv El Niño i hjemmesidens søgefelt)