Log ind
VÆRKTØJER
Notesbog
Din personlige notesbog
Biologi
Opslagsbog
Fysik/kemi
Opslagsbog
Geografi
Opslagsbog
Det periodiske system
Søg i portalen

Sommerfugle i maven

August 2016

Måske kender du udtrykket ”sommerfugle i maven”. Man bruger det i forbindelse med den kriller, der kan komme i maven, når man er nervøs eller spændt på noget. Men en dag betyder: ”jeg har sommerfugle i maven” måske bare: ”jeg har lige spist frokost”.

Omkring 2 milliarder af Jordens befolkning spiser insekter, men i vores del af verden er det absolut ikke almindeligt. Meget tyder dog på, at der i fremtiden kan komme insekter på menuen – også her i Danmark.

Tre fluer med et smæk
Hvorfor skal vi til at spise insekter, når vi kan nyde en dejlig bøf, lækre frikadeller eller stegt kylling? Det er der mindst tre grunde til.

1. Vi skal spise insekter for vores sundheds skyld. Insekter indeholder proteiner og vitaminer. Det er vigtigt, at vores kost indeholder en vis mængde proteiner, der er nogle af kroppens vigtige byggesten.

Energien i vores kost kommer fra protein, fedt og kulhydrat. De fleste mennesker får deres daglige dosis proteiner via oksekød, kylling, fisk, mælk eller æg.

Men vegetabilske fødevarer som bønner, nødder og linser indeholder også mange proteiner.

Og så smager rigtig mange insekter godt.

2. Vi skal spise insekter for naturen skyld. Det kræver store mængder foder og vand at producere okse-, svine- og kyllingekød. Det kræver fx omkring 10 kilo foder og 1500 liter vand at frembringe bare ét kilo oksekød.

Det kræver derimod kun lidt over ét kilo foder og én liter vand at frembringe ét kilo sprøde og sunde fårekyllinger. Insekter som fårekyllinger og græshopper vokser meget hurtigere end fx køer. Det tærer på Jordens resurser, at vi skal bruge så store mængder planteføde og vand at producere en bøf til aftensmaden.  

Det kræver også plads på markerne - plads har vi ikke for meget af på Jorden, når der hvert år kommer cirka 80 millioner flere mennesker på vores planet.

3. Vi skal spise insekter for klimaets skyld. Den menneskeskabte drivhuseffekt er skyld i, at Jordens klima bliver varmere og varmere. Det skyldes en række drivhusgasser, som vi lukker ud i atmosfæren.

Den vigtigste – eller skal vi sige værste – er CO2, som vi kalder carbondioxid eller kuldioxid. I forbindelse med produktion og transport af fødevarer frembringes og udledes der enorme mængder CO2.

Omkring 20 % af Danmarks CO2 udslip stammer fra fødevareproduktion. Dertil kommer, at køer, grise, får osv. prutter – og disse prutter indeholder luftarten methan, der også er en drivhusgas. Ja, det kan man grine af, men det er faktisk et stort problem!

Er seksbenet mad en god idé?
Insekter er lig med billige proteiner sammenlignet med fx proteiner fra køer, grise og kyllinger. Men ikke alle mennesker mener, at det er en god idé at skifte stalde med køer, grise og kyllinger ud med enorme insektfarme. Selv om de fleste mennesker ikke finder insekter lige så nuttede som pattedyr og fugle, så bør alle dyr behandles godt. Er der garanti for det på ”insektfabrikker”?

Spørgsmålet er også, om det kan ”redde verden”, hvis vi skifter nogle bøffer og frikadeller ud med melorme, græshopper og myrer. Hvis vi endelig skulle gøre noget for, at der er nok mad til alle ni milliarder mennesker på kloden i år 2050, så er det måske bedre at satse på sunde og proteinrige vegetabilske fødevarer.

Endeligt er der spørgsmålet om, man kan få danskere og andre mennesker i Europa og Nordamerika til at spise insekter. Sushi med rå fisk er i dag blevet et hit blandt mange danskere. Kan det gå på samme måde med insekter? Der vil nok gå et par generationer, før andesteg og brune kartofler juleaften er udskiftet med græshoppe-bøf og melorme-salat!

Fakta

  • Omkring 2000 insektarter kan spises af mennesker.
  • Omkring 2 milliarder mennesker i verden spiser insekter. Det er særligt i Thailand og andre lande i Asien, at der står insekter på menuen.
  • I vores del af verden er det ikke almindeligt at spise insekter, men det er ved at være mere og mere almindeligt i lande som Holland, Belgien, Tyskland og England. I Holland er der insektfarme, hvor der produceres flere tons spiselige insekter om ugen. Insekterne kan købes i nogle af landets store supermarkeder.
  • Det kræver 10 kg planteføde, at frembringe 1 kg oksekød. For 10 kg planteføde kan man få omkring 9 kg insekter. 

Læs og se mere her:
Dansk blog om, om insekter og mad: buglady.dk

bugsfeed.com kan I bl.a. også læse om, hvorfor man skal spise insekter og samtidig læse om filmen BUGS, som fik premiere i biograferne i september.



I filmen følger den danske instruktør Andreas Johnsen et hold af researchere og kokke på deres færd jorden rundt for at udforske, hvordan mennesker fanger, farmer, tilbereder og spiser insekter, de steder hvor insekter anses som delikatesser. Filmen og hjemmesiden er på engelsk.

Ideer til, hvordan man kan inddrage spiselige insekter i undervisningen, inkl. opskrifter: www.smagforlivet.dk

Hollandsk firma, der producerer og sælger spiselige insekter: www.kreca.com

Madmagasinet - DR

Videnskab.dk

Læs mere om, hvordan vores fødevareproduktion belaster klimaet i nyhedscafeen Mad og klima

Har I adgang til biologi.gyldendal.dk, kan I læse mere om mad, proteiner og spiselige insekter på biologiportalen i forløbet Din mad, hvor der også findes en film (med Martin og Ketil), som fortæller om, hvorfor vi skal spise insekter.